Af Jakob Munck
Hvad er kunst?
-----------------------------------------------------------
Der findes bøger, hvis eneste indhold er i hundredvis
af definitioner af begrebet "kunst", og dette viser
vel tydeligt, at dette begreb kan være svært at
indfange. Her er nogle forslag til hvad det kan være:
"Jeg tror at kunst er optegnelser .... den er rapporter"
(1) (Francis Bacon, engelsk filosof, 1561-1626).
"Kunst er sjælfuldt sammenfattet form" (2)
(Johannes V. Jensen, dansk forfatter, 1873-1950).
"Kunst er menneske plus natur" (3) (Vincent van Gogh,
hollandsk maler, 1853-90).
"Kunst er signifikant form" (4) (Clive Bell, engelsk
kunstkritiker, 1881-1964).
"Kunst er noget mærkeligt noget. Når man kan
det, er det ingen kunst!" (5) (Robert Storm Petersen, dansk
tegner og forfatter, 1882-1949).
"Et kunstværk er ikke en materiel ting, men en iboende
mulighed, ofte nedlagt eller registreret i et materielt medium"
(6)
(Harold Osborne, engelsk forfatter fra vort århundrede).
Jeg tror at disse definitioner kan give læseren et billede.
Om ikke andet så et billede af den forskellighed, der
er i menneskers opfattelse af kunsten. Måske vil nogle
sige, at det slet ikke er nødvendigt at definere kunsten,
for i praksis er det jo ikke noget problem at finde ud af hvad
kunst er. Det er nemlig det, som mennesker definerer som kunst,
altså det, som man finder på kunstmuseer, på
udstillinger og i bøger, som selv hævder at det
de viser kunst. Kunst er altså det, som udstilles under
denne betegnelse, og det er hverken filosoffer eller kunsthistorikere,
der bestemmer hvad kunst er. Det gør kunstnerne og -
i sidste ende - det publikum der interesserer sig for det der
kaldes kunst, også selv om de ikke ved, hvordan dette
skal defineres i teoretisk forstand.
Ikke desto mindre vil jeg vove også selv at blande mig
i diskussionen om definitioner, idet jeg hævder, at man
kan sammenfatte de ovenstående definitioner i denne:
"Kunst er en særlig slags menneskeligt frembragte
objekter og fænomener, som har deres værdi ved at
kunne fremkalde behagelige, ubehagelige, stimulerende eller
fascinerende sanseindtryk hos deres tilskuere, og som er frembragt
med dette formål for øje".
At ikke al kunst er lige god, og at ikke al kunst i lige udstrækning
lever op til disse krav er indlysende. Men om kunsten er god
eller dårlig, er jo et helt andet spørgsmål
end det, om et værk er kunst eller ej. Alt hvad der hævder
at være kunst, er altså - efter min mening - kunst,
og desforuden er mange værker, som ikke hævder at
være kunst, eller som ikke er frembragt med det eksplicitte
formål at skulle stimulere tilskuerens sanser og bevidsthed
også af kunstneriske art. Kunst er nemlig det, der hævder
at være kunst, samt det, som - også uden at hævde
det - har de for kunsten karakteristiske egenskaber, nemlig
at glæde, skræmme, bekymre, fascinere og at inspirere
dens publikum. I videste udstrækning kan al menneskelig
aktivitet altså beskrives som værende kunst, også
selv om denne aktivitet og skabende udfoldelse ikke er sket
med det formål, at frembringe kunst. Men hvis vi regner
alt for kunst, så mister begrebet jo i praksis sin mening,
og vi er derfor nødt til at begrænse os.
Kunst er derfor, når vi beskæftiger os med den,
ikke alt, men kun de værker eller aktiviteter, som af
skaberen eller af publikum regnes som værende kunst. Hvorfor
de gør det, interesserer os ikke, og det interesserer
os heller ikke umiddelbart,
om der er tale om god eller dårlig kunst. For hvad der
er godt og dårligt, ved vi er genstand for menneskers
subjektive præferencer, og det ville næppe nogensinde
lykkes at forsøge at opstille en fælles og bindende
definition på, hvad der er godt og dårligt i denne
sammenhæng. For kunsten har jo ingen brugsværdi,
og der er ingen objektive kriterier for, hvornår den tjener
sit mål og hvornår den ikke gør det. Vi kan
derfor ændre vor opfattelse af et værk, således
at vi i starten bryder os om det, men efter en tid ikke mere
kan lide det, eller omvendt. Kunsten har - tilsyneladende -
ingen regler, og det kan heller ikke lade sig gøre at
opstille regler for, hvornår denne kunst er af højere
eller lavere kvalitet. Ikke ud over de regler, som styrer vore
personlige æstetiske og moralske præferencer, og
disse regler vil vi næppe kunne overføre som tvingende
bestemmelser på andre mennesker. Intet er derfor så
sandt som disse velkendte udsagn om kunsten: Det drejer sig
om smagt. Det den ene kan lide kan den anden ikke lide. Det,
som er godt, er det som mennesker synes er godt.
Om kunsten har en kvalitet ud over den, som dens skabere og
dens publikum tillæger den, kan diskuteres. Måske
har den det.
Men hvis værket har kvaliteter, som hverken dets skaber
eller dets publikum er beviste om, så må vi sige,
at disse kvaliteter er skjult på en sådan måde,
at vi ingen gavn har af at forsøge at beskæftige
os med dem. Det vi ikke kender til, kan vi jo ikke udtale os
om!
Noter:
1. Cit fra Louisianna Revy, nr. 2/1998, udstillingskatalog
for den engelske maler Francis Bacons udstilling på museet,
s. 28.
2. Cit fra Victor Kuhr: Æsthetisk opleven og kunstnerisk
skaben (Gyldendal, 1927), s. 94
3. Cit fra Jyllandspostens kronik, 30.3.98
4. Se Anne Sheppard: Aesthetics. An introduction to the philosophy
of art (Oxford University Press, 1987), s. 44
5. Cit fra Leif G. Larsen: Bag om kunstværket, s. 68
Hvad er kunst
6. Citeret fra H. Osborne: Theory of Beauty, s. 202
Alt
om Gran Canaria
Tilbage
Til forsiden
|
